Innehåll

Stemphylium spreder sig i Holland, en ny bladsvampesygdom i sukkerroer

Anne Lisbet Hansen og Åsa Olsson

Konklusion

I Holland blev der i 2007 observeret nye gule pletter på sukkerroeblade. Pletterne skyldes angreb af bladsvampen Stemphylium. Sygdommen har siden spredt sig til hele Holland, og kan give 8-42 pct. udbyttetab. Opera ses at have en bekæmpende effekt.

Symptomerne blev første gang observeret på lette jordtyper i den Nordøstlige del af Holland i 2007. I de følgende år er der rapporteret om symptomer i alle roedyrkningsområder i Holland. Prøver sendt til diagnostik ved IRS (Sugar Beet Research) i NL har bekræftet infektionerne (figur 1). I 2012 blev der i nogle regioner set angreb i op til 70 pct af markerne. I 2014 rapporteres der om symptomer på 80 pct. af arealet.