Jordanalyser

Jordprøver hos NBR

Hos NBR tilbyder vi analyse af jordprøver for roecystenematoder og rodbrand. Er du roedyrker, kan du i øjeblikket få en specialpris på 500 kr. pr. prøve. En kombineret analyse for begge problemer koster 950 kr. Analyserne udføres på vores eget laboratorium på Sofiehøj.

Er du ikke roedyrker, bedes du kontakte os for at få oplyst en pris.

Det er afgørende, at jordprøverne udtages korrekt. Følg derfor instruktionerne nedenfor nøje.

Rodbrandprøver viser, om jorden er inficeret med en eller flere rodbrandsvampe: Aphanomyces, Pythium, Rhizoctonia eller Fusarium. I det danske dyrkningsområde for sukkerroer er Aphanomyces og Pythium de mest almindelige. Aphanomyces kan desuden give kroniske skader på roerne senere på sæsonen.

Effektiv bejdsning kan reducere problemer med rodbrand betydeligt.

Analyse for roecystenematoder viser, om marken indeholder cyster fra denne tabsgivende nematode. Ved høje forekomster af cyster, æg og larver er det vigtigt at vælge nematoderesistente sorter – eller undlade at dyrke roer på marken.

Instruktioner:

NBR forbeholder sig retten til at gemme analyseresultater til forskningsformål, fx om udbredelse og arter mm., i overensstemmelse med gældende GDPR-regler.