indhold

Insektbejdsning med supplerende insekticid sprøjtning

461-2018 Kristiane M. Laursen Stilling

Konklusion

Effekt på skadedyr og udbytte er undersøgt i to forsøg 2018, hvor bejdsning med Gaucho og Force er sammenlignet og effekt af supplerende behandlinger med Karate, Teppiki og Biscaya er undersøgt. De klimatiske betingelser har i 2018 sikret en hurtig fremspiring, hvilket har reduceret perioden hvor roerne er særlig skrøbelige overfor jordboende skadedyr. De jordboende skadedyr har derfor ikke været de primære skadegørere i årets forsøg, derimod har sorte bedebladlus påvirket udbyttet.

I forsøgene har godt halvdelen af planterne i ubehandlet vist angreb fra runkelroebiller og/eller andre jordboende skadedyr. Dog har angrebsgraden været mild, hvor størstedelen af de angrebne planter har haft 1-2 bid pr. plante.
Grundet den lave angrebsgrad er der ikke sikker forskel i endeligt plantetal mellem ubehandlet og behandlet led. Forsøgene viser en tendens til, at Gaucho bejdsning giver højere effekt mod runkelroebiller sammenlignet til Force bejdsning med supplerende sprøjtning. De to sprøjtestrategier med hhv. Karate efterfulgt af Biscaya samt to behandlinger med Karate indikeres at opnå samme effekt på jordboende skadedyr.

Den varme og tørre sommer i 2018 har givet gunstige forhold for lus. I forsøgene på Lolland og Falster har der været en infektion af sorte bedebladlus i henholdsvis 5 og 7 uger. I ubehandlede parceller har der i gennemsnit af de to forsøg været 22 sorte bedebladlus pr. plante inden tredje insekticidsprøjtning (før T3) rettet mod lus, ved T3+9 dage er der fundet 73 sorte bedebladlus pr. plante. I forsøg 842 på Falster hvor populationen fortsatte udviklingen har der ved sidste tælling T4+20 i gennemsnit været 607 lus pr. plante. Force bejdsning alene har i forsøgene ikke opnået en sikker reduktion af antal lus pr. plante. Force bejdsning viser dog ved en tendens til færre lus, hvilket sammen med beskyttelsen under fremspiring mod
jordboende skadedyr, har resulteret i et økonomisk merudbytte på 412 kr. pr. ha. Gaucho bejdsning har statistisk sikkert reduceret antal lus pr. plante til og med T4+20 dage i forhold til
ubehandlet. Gaucho’s effektive beskyttelse har resulteret i forsøgets højeste økonomiske merudbytte på 2.142 kr. pr. ha.
Alle tre sprøjtestrategier både med og uden Force bejdsning viser en sikker reduktion i antal lus pr. plante. Højeste effekt er fundet ved 3*0,3 kg/ha Karate efterfulgt af 0,3 kg/ha Pirimor med kun 6 lus pr. plante ved T4+20 dage, hvilket har sikret et økonomisk merudbytte på hhv. 62 kr. og 955 kr. pr. ha på ubejdset og Force bejdset frø.
Sprøjtestrategien med 0,3 kg/ha Karate efterfulgt af tre gange 0,4 l/ha Biscaya har både som gennemsnit af de to forsøg, og i den senere tælling i forsøg 842 vist samme niveau af lus som i Gaucho behandlet led uden supplerende sprøjtninger. Strategien har resulteret i et økonomisk merudbytte på 1.104 og 1.755 kr. pr. ha.
Sprøjtestrategien med to gange 0,3 kg/ha Karate efterfulgt af to gange 0,14 kg/ha Teppeki, har trods effektiv reduktion i antal lus pr. plante, vist et varierende økonomisk udbytte med og uden Force bejdsning på hhv. 1.493 og -29 kr. pr. ha.
Overordnet set har bejdsning med Gaucho givet det bedste resultat i de to forsøg, hvor bedebladlus har været det dominerende skadedyr. Bedste alternativ hertil indikeres ved Force bejdsning med supplerende sprøjtninger med Karate og Biscaya, samt ubejdset med supplerende sprøjtninger med Karate og Teppiki. Der er i dette forsøg fundet ganske få grønne ferskenbladlus, disse har ikke medført nogle egentligt pletter med virus gulsot. Virus gulsot har derfor ikke haft indflydelse på udbyttet.

Conclusion

In 2018, the use of three neonicotinoids imidacloprid, thiamethoxam and clothianidin have as seed treatments been banned in the EU. To search for alternative protection strategies against pests in sugar beets than the standard Gaucho (imidacloprid) seed treatment, NBR has in 2018 conducted two trials on insecticide seed treatments with additional insecticide spraying in sugar beet. Three different spraying strategies, of which only one strategy has included the approved products Karate (a.i lambda-cyhalothrin) and Pirimor G (a.i pimicarb).

Black bean aphids have been the key pest of the trial, there has only been a minor infection of soil living insects. Therefore, none of the treatments have showed a significant higher plant count, compared to untreated. The treatment with Karate and Pirimor has ensured a significant lower aphid population compared to control and has ensured 12 pct. increased sugar yield.