Publications
On this page you can find reports and other published material. Reports from 2009 onwards are available and readable here on our website. You can also download them as PDF files. Reports from 2008 and earlier are only available as PDF files.
The reports are written in either Danish or Swedish, but all include an English summary. You can also find all NBR material published in the journals SukkerroeNyt and Betodlaren.
-
Tidlige bladsvampe og nye strategier for bekæmpelse
I år har vi observeret de første symptomer på bladsvampe, herunder bederust, to uger tidligere end sædvanligt. Der er hovedsageligt fire bladsvampe i spil på markerne. Bekæmpelse af bladsvampe kræver en rettidig optimal bekæmpelse for at beskytte sukkerroerne og sikre et godt sukkerudbytte. I det følgende gennemgås den aktuelle situation, bladsvampenes symptomer samt de nye behandlingsstrategier, der anbefales for at håndtere bladsvampe bedst muligt i 2025.
-
Strip tillage igen
Overskriften fortæller at dette er et emne vi har beskæftiget os med igen og igen i løbet af de sidste 20 år og nu tager vi måske en runde til, hvilket vi kommer tilbage til længere nede i artiklen.
-
Roedag 2025
Roedag 2025 blev afholdt den 11. juni ved Sofiehøj. Efter en meget tør start på vækstsæsonen skiftede vejret og op til Roedagen faldt der store mængder nedbør, som gjorde det ret besværligt at få maskiner og andet grej ud i marken. I modsætning til tidligere år var der i år opsat et madtelt i marken. Frokosten kunne derfor serveres udendørs og heldigvis kom solen frem i løbet af dagen. Der var et godt fremmøde med samlet omkring 350 gæster og arrangører som i fællesskab hurtigt fandt det gode humør frem trods den våde start.
-
Lovende udsigter for roehøsten 2025
Efter en vellykket etablering af sukkerroemarkerne og en sæson præget af både jævn og rigelig nedbør, ser 2025 ud til at blive et forrygende år for sukkerroeproduktionen. Indtil begyndelsen af august har der ikke været nogen betydningsfulde tørkeperioder, hvilket har givet planterne optimale betingelser for vækst og dannelse af store sunde toppe. Dette lover godt for både udbytte og kvalitet ved den kommende høst.
-
Kåltrips screeningsforsøg 2025
Kåltrips er blandt de tidligst forekommende skadedyr i sukkerroer, og aktuelt har vi kun et enkelt insektmiddel til bekæmpelse af trips, Lamdex, og det er i risiko for udfasning. Der er derfor brug for flere værktøjer til hurtig indsats mod kåltrips, og alternative midler kan blive vigtige fremover. Kåltrips anses efterhånden som et velkendt skadeinsekt i både Danmark og Sverige, men forekommer ikke i nabolande syd for grænsen, hvilket betyder, at der eksisterer begrænset erfaring og viden om bekæmpelse af kåltrips. Skadedyret i Danmark har været udbredt i 2025, flere marker havde angreb over bekæmpelsestærsklen, og enkelte marker blev endda omsået pga. tidlig angreb af kåltrips.
-
Flere skadedyr i roerne 2025
Der har været stor aktivitet af skadevoldende insekter i roemarkerne i år. De ny fremspirede planter blev angrebet af trips, derefter fulgte bedefluelarver med første og anden generation, og samtidigt dukkede bedebladlus og ferskenbladlus også op. Derudover er spredte angreb af bedeskimmel set i flere marker i 2025.
-
Ukrudtsstrategier til kommende sæson
Nyt år nye udfordringer – kommende sæson bliver den første uden Safari i værktøjskassen til ukrudtsbekæmpelse og det vil give udfordringer nogle steder. Vi er i Danmark ved at være presset i bund med hensyn til aktivstoffer der er godkendt til ukrudtsbekæmpelse i sukkerroerne – og mulighederne for at variere strategierne er meget begrænsede, hvilket også gør sig gældende i forsøgene. I praksis betyder det, at det er endnu vigtigere end tidligere at være rettidig med sin ukrudtsbekæmpelse, da der ikke rigtigt er noget at følge op med, hvis ukrudtet er løbet fra en. Ofte kan en eller to radrensninger også være en rigtig god løsning.
-
Ny interaktiv sortsportal
NBR er glade for at præsentere vores nye interaktive sortsportal, som nu er tilgængeligt på vores hjemmeside. Dette værktøj giver dig mulighed for at se resultaterne fra sortsforsøg på en brugervenlig måde. Med den interaktive sortsportal kan du nemt navigere gennem dataene og få indsigt i forskellige sorters præstationer under forskellige betingelser. Dette værktøj er designet til at hjælpe roedyrkere og andre interessenter med at træffe informerede beslutninger baseret på de nyeste forsøgsresultater.
Sortsportalen findes på NBR hjemmeside under: https://www.nordicbeet.nu/sortsportal/ -
Cercospora – at være forberedt til fremtiden
Indtil videre har vi i Danmark været relativt forskånet for udbrud af Cercospora i sukkerroer. Det er dog ikke sikkert, at det vil forblive sådan.
-
Klimanøgletal i roedyrkningen
Udover energiforbrug, bidrager især udledning af lattergas fra landbrugsjord til klimabelastningen fra plantedyrkning. I denne artikel præsenteres diverse nøgletal for landbrugets klimabelastning med fokus på plantedyrkning samt NBR’s igangværende undersøgelser, der retter sig mod at kvantificere og om muligt reducere lattergasemissionen.
-
Seneste nyt fra den anden side af Atlanten
Den amerikanske sukkerroedyrkning kan, set fra et europæisk perspektiv, virke overdådig og imponerende. Mange af jer har sikkert set YouTube-klip med gigantiske optagere og lastbiler, der kører direkte ud på markerne for levering. Det var derfor med store forventninger, at en lille delegation fra NBR rejste over Atlanten for at deltage i American Society of Sugar Beet Technologists (ASSBT) i februar 2024. Det var det 43. møde i rækken, som efter tradition afholdes hvert andet år. Mødet blev holdt i Long Beach, Californien, over fire dage, og i alt deltog 450 forskere, konsulenter, repræsentanter fra fabrikker og enkelte dyrkere. Under mødet blev der holdt tre parallelle sessioner; en om fabriksprocesser, en om roernes fysiologi, og den sidste fokuserede på anvendt sukkerroeforskning.
-
Kan blomsterstriber gavne sukkerroedyrkning?
Forårssolen strålede igennem vinduerne i det nye Plant Science-auditorium på Københavns Universitet d 14. marts, da Nika forsvarede sit Ph.d.-projekt omhandlende Integreret biologisk bekæmpelse af bladlus i sukkerroe. I tre år har Nika undersøgt effekten af blomsterstriber placeret langs sukkerroemarker, og vi har efterfølgende spurgt Nika om hendes erfaringer.
-
Biostimulanter til udnyttelse af kvælstof – virker det?
Gennem generationer har landbruget haft gavn af, at bælgplanter i kombination med jordbakterier kan fiksere atmosfærisk kvælstof. Forskere over hele verden arbejder nu på højtryk på at skabe løsninger, så korn, raps, majs, sukkerroer og andre landbrugsafgrøder også kan optage kvælstof fra luften og for nyligt er flere firmaer trådt ind på markedet med bakterieprodukter til fiksering og optagelse af kvælstof via blade fra atmosfæren. Dette er en mere bæredygtig måde at dyrke på, da vi derved sparer ressourcer og samtidig reducerer klimabelastningen fra gødningsproduktionen og tilmed reducerer risikoen for lattergasdannelse og kvælstofudvaskning fra markjord. De mest kendte bakterie-baserede biostimulanter til fiksering af kvælstof er nok BlueN og Vixeran, som efterhånden har været markedsført i et par år.
-
Conviso One til båndsprøjtning – ny mulighed til ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Conviso One anvendes i stor udstrækning i vores nabolande til ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Conviso One indeholder aktivstofferne foramsulfuron (50 g/l) og thiencarbazone-methyl (30 g/l) og er et såkaldt ALS middel. Det kan kun anvendes i sukkerroesorter, der er specielt udviklet til dette (alm. sukkerroesorter tåler ikke Conviso One). I vores nabolande anvender man en forholdsvis høj dosering på 1,0 ltr/ha. Ved denne dosering opnår man en effektiv bekæmpelse af de fleste ukrudtsarter. I Danmark har det imidlertid kun været muligt at få registreret 0,16 l/ha. Den lave dosering er ikke tilstrækkelig og firmaet bag har derfor ikke markedsført Conviso One i DK indtil nu. Vi har de sidste par år arbejdet med muligheden for at båndsprøjte i et 25 cm bånd over roerækken. På den måde er det kun halvdelen af arealet, der bliver behandlet. Ud fra et miljømæssigt synspunkt, er det den samlede mængde pr. areal der er vigtig – og ikke om det udsprøjtes på halvdelen af arealet – så målet har været at kunne øge doseringen til 0,32 l/ha i et 25 cm bånd. Ved en dosering på 0,32 l/ha opnås en god effekt mod mange af de mere besværlige ukrudtsarter – når Conviso One anvendes sammen med de almindelige ukrudtsmidler til roer. En rapport fra forsøgene med denne anvendelse kan findes i NBRs beretning for 2024 (side 86).
-
insekter over tid og rum
Insektskader på sukkerroer har fået øget fokus i de seneste år, hvor visse marker rammes betydeligt hårdere end andre. I denne undersøgelse er det analyseret, hvordan markstørrelse, afstanden til nærliggende sukkerroemarker og andelen af markkanter påvirker insektpopulationerne i både Sverige og Danmark.
-
På jagt efter rodbrandsvampe
Markforsøg er en stor og vigtig del af NBRs virksomhed, og vi lægger stor vægt på at finde gode forsøgssteder for at opnå jævne, pålidelige resultater. En del af denne proces er at analysere jordprøver for risikoen for rodbrand.
Rodbrand er et samlingsnavn for patogener, svampe eller svampelignende organismer, som tidligt angriber små sukkerroer og forårsager symptomer på hypokotyl og rod, som kan “brænde” væk. Ved alvorlige symptomer dør planten af angrebene, mens den ved milde symptomer kan overleve, men bliver hæmmet i væksten. -
Endelig roedag igen
Så er det snart to år vi sidst havde Roedag på Sofiehøj. Roedagen afholdes hver andet år i et samarbejde mellem Nordic Sugar, VKST og NBR.
-
Sukkerroernes konkurrenceevne overfor ukrudt
I tre forsøg undersøges forskellige sukkerroesorters evne til at dække markoverfladen og herved yde konkurrence mod det fremspirende ukrudt. Sæsonen 2024 var kendetegnet ved et meget vådt forår – og deraf følgende meget sen såning. Den sene såning har bevirket, at roerne kom hurtigt i god vækst og generelt har udviklet meget top. Der har derfor ikke været de forventede forskelle i topstrukturen. I specielt et af forsøgene er der dog vist tendenser til, at den mest dækkende sort også har haft mindre ukrudt end de andre. Forsøgene i 2024 er første års forsøg af denne type og de forventes gentaget i 2025. Det vil kræve flere års forsøg, med forskellige klimatiske forhold at kunne konkludere noget entydigt.
-
Strategier til ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer
I tre forsøg undersøges strategier til bekæmpelse af ukrudt. Der har i år generelt været en meget god effekt af alle ukrudtsstrategier med Betanal, og de største forskelle blev observeret når man udelader Betanal i en strategi. Sæsonen 2024 var kendetegnet ved et meget vådt forår – og deraf følgende sen såning i stort set alle forsøg. Den sene såning efterfulgtes af varme og fugtige forhold, hvilket generelt set var gunstigt for en hurtig fremspiring af både roer og ukrudt. Vejrbetingelserne i sprøjteperioden var præget af både vind og regn, hvilket udfordrede rettidigheden. Vejret anses dog ikke at have påvirket resultaterne fra forsøgsserien negativt. Der er udført forskellige strategier med og uden clomazon (Centium) – de fytotoksiske skader fra clomazonbehandlingerne har igen i år været tydelige – og det har resulteret i begrænsede udbyttetab i de parceller der har fået clomazon efter fremspiring. På effektdelen synes Centium efter fremspiring at kunne forøge effekten overfor ukrudtet – specielt vejpileurt har været vanskelig at bekæmpe i et af forsøgene – og her har Centium givet et væsentligt løft af effekten. I ledene 11-15 er fire biostimulanter afprøvet mht. om de kan hjælpe planterne imod fytotoksiske skader fra herbicidbehandlingerne. Vi har for overskuelighedens skyld i år valgt at skille konklusionerne omkring biostimulanterne ud i en særskilt rapport som du også kan finde her i beretningen (tallene for disse led indgår dog i tabeller m.m. i denne rapport).
-
Sorter 2024
Roeåret 2024 var kendetegnet ved en langstrakt såperiode, hvor størstedelen af arealet blev tilsået sent, i maj måned. Der var et kort såvindue midt i marts, hvor nogle dyrkere formåede at udføre en god såning om end nogle marker blev oversvømmede af efterfølgende store nedbørsmængder. Efter vådt, koldt og ustadigt vejr i april måned, blev hovedparten af roearealet tilsået i første halvdel af maj. Hurtig optørring medførte i nogle marker skorpedannelse med plantetab til følge og enkelte marker blev sået om.
Der har været lav forekomst af stokløbere i 2024 som følge af sen såning og efterfølgende lunt vejr. Ukrudtsbekæmpelse har i de tidligst såede marker haft høj effekt. I de senere såede marker har ukrudtsbekæmpelse været problematisk som følge af en lang periode med kraftig vind og regnbyger, men generelt har ukrudt været et mindre problem i 2024, da roerne hurtigt har lukket rækkerne.
På trods af den sene start på vækstsæsonen har relativt gode væksttemperaturer, og for de fleste områders vedkommende også jævn nedbør betydet, at der var betingelser for en god høst på trods af en kortere vækstsæson.
I forsøgene er afkastet fra markedssorterne i gennemsnit 14,6 ton sukker per hektar i årets fem konventionelle danske udbytteforsøg. Hvis årets fire svenske forsøg bliver inkluderet, giver det i gennemsnittet 16,4 ton sukker per hektar for markedssorterne, denne store forskel skyldes den senere såning i Danmark i 2024. Forskelle i opnået økonomi i årets forsøg, for sorter som har været i afprøvning i to år eller mere, svinger fra +1.596,- til -1.901,- kr. pr. ha sammenlignet med gennemsnittet af de dyrkede sorter. I top i år er sorterne Fabienna KWS, Drusilla KWS samt Selma KWS og Caspian: Ser vi på tre års resultater i begge lande (24 forsøg) finder vi Fabienna KWS, Miracula KWS, Selma KWS, Caprianna KWS og Gabriela KWS med de højeste sukkerudbytter.
Samlet set har sukkerroerne klaret sig godt i 2024, og udbyttet ligger tæt på det normale niveau. Det er kun i tilfælde med meget sen såning og tidlig høst, at sukkerindholdet har været usædvanligt lavt. Der er dog stor forskel på de forskellige sukkerroesorters opnåede udbytte. Det er vigtigt at bemærke, at frøpriser eller andre omkostninger ikke er fratrukket, og den nye markedsordning kan forstærke forskellene mellem sorterne. Når man skal vælge roesort, er et stabilt og højt sukkerudbytte en af de vigtigste faktorer. En markedsført sort skal kunne levere et højt sukkerudbytte under forskellige vejr- og jordbundsforhold, og sorterne testes i mindst to år, før de kan markedsføres.
-
Rækkesprøjtning med Conviso One
Formålet med denne forsøgsserie var at afprøve forskellige kombinationer af Conviso One i bred- og båndsprøjtning kombineret med radrensning. Forsøgene har vist, at man ved at båndsprøjte med 0,32 l/ha Conviso One i én af to behandlinger eller med 0,16 l/ha Conviso One i to behandlinger kan opnå mindst samme effekt som ved NBRs standard strategi med fire behandlinger uden Conviso One. (Conviso One er i alle behandlinger blandet med standardmidlerne Betanal, Nortron og Goltix). I de sidste to led er Conviso One bredsprøjtet med 0,16 l/ha (sammen med standardmidlerne) – også her er der opnået tilfredsstillende effekt, med undtagelse af et forsøg, hvor effekten har være for lav ved den sene anvendelse af Conviso One – hvilket viser, at timing er vigtig. Bredsprøjtning med 0,16 l/ha Conviso One er godkendt i dag, men produktet markedsføres ikke.
I alle led med Conviso One er kun udført to sprøjtninger, hvilket medfører en besparelse på de almindelige roemidler (Betanal, Nortron og Goltix) på op til 50% i sammenligning med en standard strategi med 3-4 sprøjtninger. Anvendes båndsprøjtning vil denne besparelse være op til 75%. -
Kamerabaseret bestemmelse af sygdomstryk sukkerroer med kunstig intelligens
Baseret på tre års resultater fra markforsøg opnået i dette projekt:
• Det er muligt at indsamle farvebilleder af sukkerroer med et RGB-kamera monteret på en markrobot i tilstrækkelig kvalitet til at et menneske kan genkende de gængse sygdomme rust, meldug og Cercospora-bladplet.
• Efter annotering af billederne er det muligt at træne og validere et dybt neuralt netværk til at genkende sukkerroe, baggrund og sygdomme (rust og delvist meldug; Cercospora-bladplet var ikke tilgængeligt i testdata).
• Det er muligt at monitorere sygdomsudviklingen i sukkerroer i marken over tid ved at analysere de indsamlede billeder med det trænede netværk.
• Vi kan identificere de områder i markforsøgene, hvor sygdommene starter og udvikler sig ud fra. -
Insektmonitering og varsling for skadedyr
Mellem maj og juli 2024 blev der i samarbejde med Nordic Sugar gennemført ugentlig monitering af skadedyr på 15 sukkerroemarker. Alle marker er tilsået med frø bejdset med Force 20 CS. I roernes tidlige vækststadier blev der generelt observeret lave skader af trips, runkelroebiller og jordlopper. I slutningen af maj kunne bedeflueæg findes i hele dyrkningsområdet, og skadetærsklen var overskredet flere steder. Generelt blev der dog kun set få procent mineret bladareal. Bedebladlus havde meget lav forekomst i sukkerroer i 2024. Ferskenbladlus kunne findes i mange af observationsmarkerne i slutningen af juni, og skadetærsklen var overskredet på de fleste lokaliteter. Der blev dog kun meget sporadisk set symptomer på virusgulsot i september.
-
Følgeplanter og skadedyr i sukkerroer
• Resultaterne fra 2023 og 2024 viste, at byg kan etableres relativt simpelt ved hjælp af bredspredning af bygkerner i forbindelse med såbedstilberedning til sukkerroer. Der blev anvendt en udsædsmængde på 60 kg byg per ha, hvilket gav en bestand af byg, som i de fleste tilfælde formodentlig var højere end nødvendigt.
• Byggen bør fjernes med et græsmiddel 30-40 dage efter bredspredning for at undgå for store udbyttetab medmindre der forventes kraftige angreb af bedebladlus eller angreb af ferskenbladlus (se nedenfor).
• Internationalt projekt i COBRI-regi med NBR-deltagelse, har vist at byg mellem roerne kan reducere omfanget af bladlus og virusgulsot. I skrivende stund indsamles 2024-data og engelsksproget publikation er under udarbejdelse. På baggrund af konklusionerne herfra vil det forhåbentligt kunne angives, hvornår byggen optimalt skal fjernes i tilfælde af bladlusangreb.
• Byg havde en signifikant reducerende effekt på omfang af skader fra trips i forsøgene. Den reducerende effekt fra byg kan formodentlig opnås inden byggen konkurrencemæssigt påvirker udbyttet. I et andet projekt har man uden held undersøgt om det er muligt at forudsige tripsangreb og dermed at kunne angive, hvor og hvornår det vil være formålstjenligt at etablere følgeplanter.
• Etablering af følgeplanter skal gennemføres inden det med sikkerhed vides, hvor store angreb fra skadedyr, der kan forventes. Dette er en ulempe ved metoden, og det anbefales derfor at skadedyrsangreb indtil videre forsøges forebygget ved hjælp af andre metoder.
• Hvis der fremadrettet bliver et øget skadedyrstryk, kan det blive relevant at genoptage forsøgene og herunder kvantificere udbyttetab, når byggen f.eks. fjernes i to trin (i rækkerne i første trin og mellem rækkerne i andet trin) eller at byggen kun anlægges mellem roerækkerne. -
Forekomst af jordbårne svampe og fritlevende nematoder i danske roemarker
På 23 lokaliteter i 2023 og 24 lokaliteter i 2024 er der udtaget jordprøver og opgravet roer med formålet at undersøge udbredelsen af jordbårne svampe samt fritlevende nematoder.
Der er i 18 af prøverne i 2023 og i 15 af prøverne fra 2024 fundet middel eller høj risiko for angreb af rodbrand forårsaget af Aphanomyses og/eller Pythium. Dette tyder på, at rodbrandsvampene er forholdsvist vidt udbredt i dyrkningsområdet. Rodbrand kan give op til 10 pct. udbyttetab (fundet i tidligere forsøg hos NBR). Problemet med rodbrand kan i dag stort set løses med effektiv bejdsning af roefrøene med fungicid.
Der er i jordprøverne fundet seks forskellige arter af fritlevende nematoder, hvoriblandt de oftest forekommende er rodsårsnematoder (Pratylenchus neglectus, P. thorni) og stubrodnematoder (Trichodoorous spp., Paratrichodorus spp.).
