Sensorbaserede tilvækstmålinger i sukkerroer

Konklusion

Som planteavler er det vigtigt at have kendskab til, hvor godt ens afgrøder vokser, så man ved, om dyrkningen forløber, som den skal. I roedyrkningen er der primært tre pejlemærker for afgrødens vækst; fremspiringsdato, rækkelukning og udbytte. Fremspiringsdato og udbytte kendes ret præcist, mens rækkelukning er et mere usikkert mål, da det afhænger af, hvorfra man betragter roerne. Faktisk vil et luftfoto oftest afsløre bare pletter i marken eller at rækkerne kun når hinanden ganske få steder. I realiteten har vi derfor næsten ingen data, der beskriver væksten fra fremspiring til høst.

I forsøgsmæssig sammenhæng foretager vi i nogle tilfælde tilvækstmålinger i sukkerroer, men målingerne er meget arbejdskrævende, da det kræver opgravning og vask af plantematerialet og ideelt set, at plantematerialets tørstofindhold bestemmes. Endvidere skal der tilsås ekstra areal til den løbende høst af planterne.

Både i praksis og i forsøgsmæssig sammenhæng er det derfor ønskeligt at kunne kvantificere tilvæksten på en lettere måde.  I flere årtier har man forsøgt sig med alternative metoder i forskellige afgrøder, men metoderne har aldrig vundet særlig stor udbredelse, da teknikkerne har været for kostbare, teknisk vanskelige eller ikke tilstrækkeligt kvantitative.