Roeoptagningsundersøgelse 2013
Konklusion
Forskellen i opnået rod- og sukkerudbytte for to optagere i samme mark er på 1-2 %.
På trods af relativ lille forskel i opnået rod- og sukkerudbytte er der alligevel markante forskelle på renhedsprocenter og spild, hvilket indikerer at bedre resultat kunne være opnået med den enkelte optager.
Conclusion
The differences in harvested amounts of beet and sugar are 1-2 % for to harvesters in the same field.
Despite small differences in harvested amounts, markedly differences were seen in cleanness and losses which indicate that better results could have been achieved by the single harvester.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at kvantificere, hvor stor forskellen er mellem to roeoptagere, som kører på samme areal.
Metode
Undersøgelsen foretages i forbindelse med levering af roer til fabrik. Forud for undersøgelsen er marken blevet opdelt i et antal arealer ved skiftevis og tilfældigt at markere optagningstræk med svajestokke med forskellige farvemarkering. I årets undersøgelser er marken blevet opdelt i fire arealer, hvoraf to arealer er anvendt til forsøg med dækning med fiberdug (NBR-projekt 622), mens de to andre arealer er anvendt til at sammenligne to optagere. Det tilstræbes, at hver af de to optagere høster omkring 200 ton roer fordelt på 8-12 delalarealer, hvor et delareal er 6 eller 12 rækker (6-rækket optager) i markens længde.
De optagne roer leveres enten direkte eller ved opbevaring i kule i nogle få dage, hvorefter de læsses med renselæsser. Ved levering udtages 24 prøver á cirka 50 kg, som anvendes til bestemmelse af sukkerprocent samt indhold af jord og sten. Endvidere kvantificeres mængden af topskive efter manuel efter-aftopning af de roer, hvor bladanlæggene ikke er afskåret tilstrækkeligt af roeoptageren. De 24 prøver udtages enten ved at placere baljer under optagerens (direkte levering) eller renselæsserens aflæsserbånd (levering fra kule).
I tilknytning til optagningsundersøgelsen udføres endvidere en spildundersøgelse hvor spild i form af tab i marken, knækkede spidser samt for dyb aftopning kvantificeres.
Fremgangsmåden ved spildundersøgelsen er beskrevet i NBR-projekt 626.
| Tabel 1. Teksturanalyse (angivet i procent) for marker, hvor optagningsundersøgelser er gennemført i 2013. Markerne i undersøgelse 1 og 2 er dyrket pløjefri , mens marken i undersøgelse 3 er efterårspløjet. | ||||||||||||||||||||||||
|
Resultater og diskussion
I 2013 er optagningsundersøgelsen gennemført tre forskellige steder. I den ene undersøgelse indgår to optagere af mærket Holmer, i den anden to optagere af mærket Grimme og i den tredje undersøgelse to optagere af mærket Ropa. Resultaterne er vist i tabel 2 uden angivelse af optagermærke og navn på chauffør, da undersøgelsens resultat ikke nødvendigvis er repræsentativt for den pågældende optager eller chauffør.
Forskellen i leveret mængde rene roer varierer fra 1 ton/ha (undersøgelse 3) til 2 ton/ha og forskellen i sukkermængde varierer fra 0,1-0,3 ton sukker/ha (størst forskel i undersøgelse 1 og mindst i undersøgelse 4). Dette svarer til en relativ forskel på to optagere i samme mark på 1-2 procent for leveret mængde rene roer og leveret mængde sukker. Det er ikke muligt at undersøge om forskellene er statistisk sikre, da roerne af praktiske årsager er leveret som en samlet mængde fra hver optager.
De målte forskelle i leveret mængde rene roer er i god overensstemmelse med måling af spildet i undersøgelse 1 og til dels undersøgelse 2, mens måling af spildet i undersøgelse 3 viser en meget større forskel i spild (2,2 og 6,7 t/ha) end forskellen i den leverede mængde rene roer (82,5 og 81,5 t/ha). Uoverensstemmelserne skyldes formentlig, at den anvendte mark er uens i form og at spildundersøgelsen udføres på 240 kvm, som ikke nødvendigvis har repræsenteret de cirka 2,2 ha, som leveringen er baseret på.
Procentvise forskelle i leveringsdata på mere end ti procent er markeret med gult i tabel 2. I undersøgelse 2 er alle forskelle under ti procent, mens der er afvigelser på over ti procent i jordmængde i undersøgelse 1, i stenmængden i undersøgelse 3 samt i topskivemængden i undersøgelse 1 og 3. Disse relativt store forskelle indikerer, at optageren med det dårligste resultat ikke lever op til, hvad der er teknisk muligt. Optager 1A, 2A og 2B er i øvrigt udstyret med såkaldte mikroaftoppere, hvilket også har resulteret i det mindste behov for efteraftopning (lav topskiveprocent). Samtidig er en lidt for stor andel af optager 2A roer aftoppet for dybt, så samlet set har optager 1B leveret det bedste aftopningsresultat efterfulgt af optager 2B.
Til støtte i vurderingen af de enkelte optagere skal der endvidere skeles til roernes form og placering i jorden (figur 1). I den første og den anden undersøgelse sidder roerne relativt højt, og specielt i den første undersøgelse varierer roerne en del, hvilket er med til at gøre det sværere at levere et godt resultat. Tilsvarende varierer lerindholdet (tabel 1) og optagerens hastighed (tabel 2 nederst).