NBR søger projektleder / forsker
Vil du have et job, hvor du driver udviklingen af dyrkningsmetoder i et tværfagligt team med et klart mål om at styrke dansk og svensk sukkerroeproduktion, så er dette noget for dig.
Vi søger en ny kollega, der skal være med til at lede og deltage i diverse projekter inden for plantebeskyttelse, produkttest, klima, monitorering, automatisering og teknologisk udvikling. Projekterne udføres i tæt samarbejde med forskere, rådgivere og eksterne samarbejdspartnere. Du får mulighed for at drive egne projekter, du selv brænder for, dog under hensyntagen til NBRs strategi.



