Ukrudt sen fremspiring
Konklusion
I seks forsøg 2013-2015 undersøges effekten af forskellige strategier mod sent fremspiret ukrudt. I forsøgene er der i gennemsnit 75 ukrudtsplanter per kvadratmeter i ubehandlet. Variationen er fra 45 til 135 ukrudtsplanter per kvadratmeter. Mælde (hvidmelet gåsefod) dominerer i fem forsøg. Der har været høj effekt af behandlingerne i alle seks forsøg. Mest sikker høj effekt mod ukrudt er opnået, hvor der er anvendt 4 sprøjtninger eller en strategi med en forudgående sprøjtning med Command efter såning.