N-fertilization
Conclusion
The maximum yield was obtained at 120 kg N/ha and the economic optimum was at 88 kg /N/ha (8 kr./kg N) when yield increases from 0 N is concerted to alternative crop with net contribution 4.000 DKK/ha. When yield increase is calculated as contracted beets, the optimum can be calculated to be reached with an application at 112 kg N/ha.
The yield response is similar to the general trend for the years 2004-2013 where sugar yield increased up to around 1128 kg/N after which no increase in sugar yield was observed.
On average for the years 2004-2013 (exclusive 2010), optimum was reached at 92 kg N/ha.
Formål
Formålet med forsøget er løbende at monitere, om den nødvendige N-tildeling for at opnå det maksimale udbytte ændres over tid samt ligeledes løbende at beregne den økonomisk optimale N-tildeling.
Metode
Forsøgene har i alle årene været gennemført ved efterårspløjning af lerjord (JB7) i et sædskifte bestående af korn i tre efterfølgende år og sukkerroer hvert fjerde år. Sædskiftet i Holeby indeholdt tidligere kun vårkorn med efterafgrøder (gul sennep) forud, og halmen blev nedmuldet. På øvrige lokaliteter er halmen typisk fjernet og der har kun været efterafgrøder forud for sukkerroerne. Efterafgrøden er generelt gødet med 15-20 kg N. Denne N-mængde er ikke medtaget i beregningerne. Endvidere er der typisk tildelt Carbokalk i mængder på 10 t/ha forud for sukkerroer.
Forsøget udføres i fire gentagelser i parceller (36 m2) med seks roerækker (50 cm rækkeafstand), hvor de midterste to roerækker (9 m2) anvendes til udbyttemåling.
Gødningen er i alle årene placeret ved såning (8 cm fra rækken i 8 cm dybde). Bortset fra 2004, hvor der anvendtes flydende gødning, er der i alle årene anvendt fast gødning med et højt N-indhold (Kemira N34 i 2013). Endvidere placeres P og K (0-4-21 i 2013) i mængder svarende til 10 kg P/ha og 53 kg K/ha uanset N-niveau.
I 2013 har forfrugten været vinterhvede med efterfølgende efterafgrøde (20 kg gul sennep/ha af nematod-resistensklasse I. Efterafgrøden er gødet med 15 kg N/ha.
Ved de økonomiske beregninger anvendes årets gennemsnitlige kvælstofpris (8 kr./kg N i 2013) og det forudsættes, at merudbyttet anvendes til at erstatte sukkerroer med f. eks vinterhvede (alternativ dækningsbidrag II på kr. 4.000 kr./ha i 2013). Graferne for udbytte-respons med henholdsvis tons sukker/ha og kr./ha er fremstillet i Excel. Ved hjælp af Excels standardmodul er der dannet en trendline baseret på et tredjegrads-polynomium, der efterfølgende er differentieret og maksimum henholdsvis optimum er bestemt ved simpel løsning af andengrads polynomium, hvor dette sættes til nul (økonomisk standardmetode til optimering).
| Tabel 1. Der er udført forsøg med kvælstoftildeling til sukkerroer i alle årene 2004-2013.På grundlag af høstudbytte og kvælstofpris beregnes nødvendig kvælstofmængde for at opnå maksimalt sukkerudbytte samt den økonomisk optimale kvælstofmængde. | ||||||||
| År | Sted | Opti-mum | Maks | N-pris | N-min forår | Forfrugt | Klima | |
| kg N/ha | kr/kg N | kg/ha | ||||||
| 2013 | Sofiehøj | 88 | 120 | 8,00 | 38 | Vinter-hvede + sennep | Januar, februar, marts kold og gennemgående tør, relativt våd maj og juni, varm og tør august, normal september, varm oktober | |
| 2012 | Skottemarke | 84 | 118 | 8,00 | 43 | Vinter-hvede + sennep | Varm våd januar, kold tør solrig februar, varm tør marts, konstant stigende temperatur i april. Marts uden udsving, våd juni og juli, solrig august, kølig september og oktober tæt på normal | |
| 2011 | Holeby-Julietta | 71 | 110 | 7,80 | 31 | Vår byg + sennep | Kold januar/februar, varm tør marts-maj, våd juni-september, ekstrem nedbør juli august, varm november-december | |
| 2010 | Holeby-Julietta | 80 | intet | 5,40 | 68 | V.hvede + sennep | Kold januar/februar, varm tør april/juli, kold våd maj og beg. juni, våd august-december | |
| 2010 | Holeby – Sabriana KWS | 154 | 203 | 5,40 | 68 | V.hvede + sennep | Kold januar/februar, varm tør april/juli, kold våd maj og beg. juni, våd august-december | |
| 2009 | Lolland Holeby Julietta | 95 | 109 | 4,50 | 37 | Vårbyg + sennep | Varm januar-maj, især april, tør august og september, kold oktober ellers normal | |
| 2009 | Lolland Maribo Julietta | 115 | 169 | 4,50 | 51 | V.hvede + olieræd. | Varm januar-maj, især april, tør august og september, kold oktober ellers normal – lokal tør sommer | |
| 2008 | Lolland Julietta | 79 | intet | 8,00 | 46 | Vårbyg + sennep | Varm januar-august, nedbør marts, ekstrem tør maj, juni og juli, relativt normalt efterår | |
| 2007 | Lolland Julietta | 121 | 176 | 4,75 | 44 | Vårbyg + sennep | Varm marts, april, maj, våd maj, juni, juli, relativ koldt efterår | |
| 2006 | Lolland | 77 | 96 | 4,73 | 34 | Vårbyg + sennep | Varm tør sommer, høj nedbør august, varmt efterår – høj mineralisreing efterår | |
| 2005 | Lolland | 100 | 113 | 4,50 | 27 | V.hvede | Tør april, juli-november, varm juli, september, oktober, november | |
| 2004 | Lolland | 100 | 140 | 5,25 | 27 | V.hvede | Relativ høj nedbør juni, juli, august ellers normalt år | |
| 2004 | Falster | 60 | 105 | 5,25 | 59 | V.hvede | Tidligere tilførsel af husdyrgødning | |
I gennemsnit af perioden 2004-2013 er det maksimale sukkerudbytte opnået ved omkring 128 kg N/ha, når N-gødningen placeres ved såning. Året 2010 er dog undtaget i gennemsnittet på grund af ekstreme vækstforhold i forsøget. I 2013 er den maksimale N-tildeling 120 kg/ha, hvilket er et lavere niveau end gennemsnittet af årene. Værdien er aflæst direkte af forsøgsresultaterne.
Når den beregnede værdi for maksimalt udbytte i visse år ligger langt over 100 kg N/ha (tabel 1), skyldes det kurvens flade forløb for N-tildelinger over 100 kg/ha. I to år har udbyttekurven været stigende i hele det afprøvede interval, og et maksimum kan dermed ikke beregnes. Set over hele perioden er der god sammenhæng imellem N-min værdien udtaget i foråret og den beregnede N-tildeling for det maksimale sukkerudbytte (figur 2).
Det økonomisk optimale kvælstofniveau har i årene 2004-2013 varieret fra 71 til 154 kg N/ha afhængig af kvælstofpris og årets udbytterespons. I 2013 kan det økonomiske optimum beregnes til 88 kg N/ha forudsat at kvælstofprisen er 8 kroner/kg N. Ved ændring af kvælstofprisen til 5 eller 10 kr./kg bliver den optimale N-tilførsel henholdsvis 96 og 83 kg N/ha. – Beregnes merudbyttet i forhold til 0 kg N/ha som kvoteroer bliver den optimale tilførsel med N-pris på 8 kr./kg 112 kg N/ha.
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.