Lagring med fiberdug
Conclusion
The following conclusions are valid for the storage of sugar beets under relatively mild conditions that were dominant in the winters 2013/2014 and 2014/2015. The storage period was on average 51 days.
1) The temperatures in the clamps are almost unaffected of covering by Toptex.
2) The use of Toptex reduced the amount of material in the clamps by 5 % by reducing the amount of soil and by drying of the beets.
3) The use of Toptex has resulted in sugar yields comparable to those obtained with storage without Toptex (<1 % extra yield).
4) In Toptex-covered clamps are little more fungal attack was observed, especially in clamps with poor air exchange.
5) Toptex gave a better frost protection of the outer layer of beets. This is probably because beets are drier than in uncovered clamps.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at kvantificere effekten af fiberdug på sukkerroers lagring.
Metode
På tre lokaliteter sammenlignes to tagformede roekuler, hvor den ene dækkes med fiberdug og den anden kule er udækket (foto 1). Hver af kulerne er på cirka 200 tons roer. Endvidere er en tilsvarende mængde leveret direkte eller efter få dages lagring. Roerne til de tre forskellige behandlinger er høstet på et areal, som forud er opdelt i bede á 12 rækker med henblik på at opnå samme mængde og kvalitet af roemateriale i hver behandling. Alle roer er blevet høstet med en 6-rækket optager.
I forbindelse med levering af roerne udtages cirka 1 ton materiale fra renselæsseren eller fra roeoptageren for hver behandling. Den udtagne mængde er opdelt på minimum 12 delprøver og anvendes til at bestemme sukkerprocenten samt andelen af rene roer efter vask, afvasket og løs jord samt sten. I 2013 blev roerne endvidere efteraftoppet manuelt i henhold til almindelig standard, hvilket her er afskæring af topskive umiddelbart under bladkransen. I 2014 er roerne ikke blevet efteraftoppet, da det kan være svært at vurdere bladkransens afgrænsning på lagrede roer. Ved levering efter lang tids lagring udtages endvidere yderligere prøver forskellige steder i kulen for at sammenligne sukkerprocenten og kvaliteten herunder blandt andet angreb af skimmelsvamp, råd, genvækst og eventuelle frostskader på roerne. Der udtages fire prøver på hver side af kulen samt fire prøver henholdsvis 1 meter oppe i midten af kulen samt cirka en meter under kulens top.
Mens kulen etableres indsættes temperaturfølere med loggere i de samme positioner som nævnt ovenfor. Der anvendes to loggere per position per kule (8 loggere/kule).
Tabel 1. Lagringsperiode og temperaturforhold i relation til lokalitet og lagringsmetode. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Resultat og diskussion
Temperaturforhold i kulerne
I begge år med forsøg har der i lagringsperioden været mildt for årstiden og kun få døgn med frost. Den gennemsnitlige temperatur i de seks udækkede kuler i de to år var 4,1 grader, mens gennemsnitstemperaturen i kulerne med fiberdug var 4,3 grader (tabel 1). Temperaturen i kulens yderste lag samt inde i roen har ligeledes været nogenlunde ens uanset om kulen har været dækket eller ej. Samlet set har der således været en meget lille temperaturmæssig effekt af fiberdugen.
Mellem jul og nytår i 2014 faldt temperaturen ret brat, hvilket medførte en afkøling af kulerne (figur 1). I yderlaget faldt temperaturen med samme hastighed i kuler med og uden fiberdug, mens resultaterne er forskellige for den indre del af kulerne. I kulerne på Sjælland var temperaturfaldet nogenlunde ens for kuler med og uden fiberdug, mens temperaturen holdt sig på et højere niveau med fiberdug på Falster. Forskellen i temperaturændringerne på de to forsøgspladser skyldes formentlig at luftskiftet har været mindre i kulerne på Falster som følge af kombinationen af dækning med fiberdug og et højere indhold af jord.
Udbytte og kvalitet
Resultaterne fra de to forsøgsår peger i samme retning og kan sammenfattes som følger:
1) Lagring med fiberdug reducerer mængden af materiale i kulen med cirka 4 % i forhold til indlagret mængde og med cirka 5 % i forhold til en udækket kule (tabel 3).
2) Renhedsprocenten efter lagring er nogenlunde den samme, men udtrykt i tons/ha er der cirka 2 ton mindre jord med fiberdug end ved udækket lagring. Endvidere falder mængden af vedhængende jord ved lagring med fiberdug sammenlignet med udækket lagring (tabel 2).
3) Sukkerprocenten påvirkes stort set ikke ved lagring med fiberdug, hvilket kan forklares med, at tørstofindholdet stiger i lagringsperioden som følge af indtørring af roerne (tabel 3, figur 2). I roer, der lagres udækket, har der været et fald i sukkerprocent fra 17,8 til 17,1.
4) Udbyttetabet ved lagringen udgjorde cirka 3 % ved udækket lagring og 2 % ved lagring med fiberdug (tabel 3).
5) Der var ingen signifikant effekt af lagring på indhold af natrium, kalium og amino-N (tabel 4).
6) Indholdet af raffinose, glucose, fructose og betain lå på et meget lavt og samme niveau for begget typer af lagring i 2013 (tabel 4). Prøverne fra 2014 er endnu ikke analyseret. Disse indholdsstoffer kan blandt andet dannes som følge af kuldeperioder, da de øger roernes tolerance overfor frost.
7) I 2014 er det alleryderste lag af roer skadet af frost i udækkede kuler, mens roer i kuler med fiberdug har været uden frostskader.
8) I 2014 har jorden under udækkede kuler været så våd, at renselæsseren lavede tydelige strukturskader (foto 2).
Tabel 2. Indhold af jord, sten og roer i relation til lokalitet og lagringsmetode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Råd, svamp og spirer
Generelt har roerne ikke haft væsentlige angreb af råd og svamp efter lagring i de to år med forsøg, og der har kun været begyndende tendens til spirer på enkelte roer (data ikke vist). Det er dog en tendens til, at lagring med fiberdug medfører lidt mere skimmelsvamp end lagring uden fiberdug. Dette kan formodentligt tilskrives et lavere luftskifte i kulen, da det er almindeligt kendt, at skimmelsvampe trives bedst, hvor der er et lille luftskifte.
Tabel 3. Rod- og sukkerudbytte i relation til lokalitet og lagringsmetode. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Tørstof- og sukkerindhold
I sukkerroer udgør sukkeret normalt en relativ fast andel af tørstoffet. Ved lagring ændres tørstofindholdet som følge af roernes indtørring eller optagelse af vand samt ved, at der forbruges sukker til respiration. Indtørringen kan have større betydning end respirationen, hvorved sukkerprocenten i nogle tilfælde kan stige i løbet af lagringsperioden. Dækning med fiberdug over tagformede kuler bevirker at roerne ofte tørrer ind. Tørstof- og sukkerindholdet er derfor højere end ved udækket lagring (figur 2). Forsøgene i 2014 tyder på, at sukkerandelen af tørstoffet er højere ved lagring med fiberdug end ved udækket lagring (de røde punkter følger et højere niveau end de blå punkter i figur 2). Dette gælder i størst grad kulerne på Sjælland eller i de tilfælde, hvor tørstofniveauet er omkring 22-23 procent. Figur 2 viser også tydeligt, at sukkerandelen af tørstoffet falder ved udækket lagring (blå punkter følger et lavere niveau end grå), mens det forbliver på nogenlunde samme niveau ved lagring med fiberdug (røde og grå punkter følger omtrent samme niveau).
Tabel 4. Indhold af kalium, natrium, amino-N samt invertsukker m.m. i relation til lokalitet og lagringsmetode. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Sukker- og tørstofindholdet er også bestemt i roer udtaget manuelt i forskellige positioner i kulen (figur 3). Sukkerandelen følger nogenlunde samme fælles niveau (regressionslinjen) uanset lagringsmetode og position, hvilket tyder på, at lagringen tilnærmelsesvis har haft samme indvirkning på roerne uanset positionen i kulen.
Forsøg med netsække-metoden
Lagringsundersøgelserne i forsøgene omtalt ovenfor tager udgangspunkt i kuler, hvor hele kulens indhold er kendt ved start og slut. Alternativt kan man fylde roer i netsække og placere dem i kulerne og registrere ændringer i vægt samt sukker- og tørstofindhold i disse roer før og efter lagring. Metoden blev anvendt på den ene af forsøgspladserne i 2014 (tabel 4). Resultaterne leder generelt til samme konklusioner som ovenstående resultater (tabel 2-3). Der skal anvendes en del sække (typisk 30 stk./kule) for at sikre at sækkene repræsenterer hele hulen og det er nødvendigt at supplere med yderligere prøver for renhed for at bestemme den samlede renhed, da roerne i sækkene kun kan estimere mængden af vedhængende jord.
Tabel 4. Bestemmelse af vægtændring, sukker og tørstof samt renhed på basis af sække med roer placeret i kulerne (30 sække/kule). Vedh. jord er mængden af vedhængende jord (bestemmes ved hjælp af roernes vægt før og efter vask). | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Økonomi
Ved lagring med fiberdug er der ekstra udgifter til dækning og afdækning af kulen, men til gengæld tyder de to års resultater på, at der bliver en mindre mængde materiale at levere (cirka 5 %), samtidig med at sukkerprocenten er højere (cirka 0,7 procentpoint) end ved udækket lagring. Det økonomiske merudbytte stiger derfor med stigende afstand til fabrik, da fordelen ved det mindre indhold i kulen vokser med stigende transportudgifter (figur 4).